Farvel til Cellen koster SBS TV 4,5 mio.

Egentlig har tv-stationen SBS TV pligt til at sende Omar Marzouks satireserie ’Cellen’, der har fået millionstøtte fra Public Service Puljen, men det kommer næppe til at ske inden juni, hvor kulturminister Per Stig Møllers frist for visningen udløber, skriver Politiken.
MediaWatch

Egentlig har tv-stationen SBS TV pligt til at sende Omar Marzouks satireserie ’Cellen’, der har fået millionstøtte fra Public Service Puljen, men det kommer næppe til at ske inden juni, hvor kulturminister Per Stig Møllers frist for visningen udløber, skriver Politiken.

Samtidig har ingen andre tv-stationer udtrykt ønske om at overtage serien. Dermed ser det ud til, at de 4,5 mio. kr., som serien har modtaget i støtte fra Public Service Puljen skal leveres tilbage igen, erkender informationschef i SBS TV, Jesper Jürgensen.

”Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi må betale pengene tilbage. Der er stadig halvanden måned igen, men der er ikke meget, der tyder på, at projektet vil blive overtaget af hverken DR eller TV 2,” siger han.

Ophavsmanden til serien, Omar Marzouk, håber dog på, at ’Cellen’ ikke ender sit liv i skraldespanden. Derfor forsøger han i øjeblikket at indsamle midler nok til at overtage den næsten 10 millioner dyre tv-serie, så den eventuelt kan vises på nettet.

Hvorvidt SBS TV vil lade Omar Marzouk overtage rettighederne til serien er dog endnu ikke klart, da selskabet ikke vil udtale sig, før der foreligger en henvendelse.

Udsendelsen af ’Cellen’ blev udskudt flere gange, før SBS TV i november sidste år afviste at sende serien bl.a. af frygt for, at terrortemaet skulle skræmme annoncører væk.

- MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også