Russiske børn skal se DR-tv

I alt 275 millioner indbyggerne i Rusland og 11 andre tidligere Sovjet-stater får snart mulighed for at se en række af Danmarks Radios børneprogrammer. DR Internationalt Salg meddeler, at en børnepakke, der blandt andet indeholder serierne ’Max’ (foto) og ’Julie’, er blevet solgt på tv-messen MIPTV i Cannes.
MediaWatch

”Ligesom DR's dramaserier for voksne er kommet forholdsvis bredt ud de senere år, kommer DRs børne- og familieserier det også. Flere af dem har været vist på Balkan, men det er første gang, at vi sælger en børnepakke til de tidligere Sovjet-stater. Vi har dog handlet med Rusland før,” forklarer chefen for DR Internationalt Salg, Helene Aurø.

Også DR's børneserie ’Det gule hus’ har fået stor international opmærksomhed. Senest har den vundet særprisen ’Certificate of Merit’ i kategorien for ’Bedste børne-tv-serier’ ved Hugo Television Awards i Chicago. Samtidig har Museum of Modern Art i New York indkøbt et afsnit til deres permanente børnefilmsamling. ’Det gule hus’, der er instrueret af Catherine Kunze og Jacob Wellendorf og produceret af Louise Køster fra Pausefilm, har tidligere vundet priser ved festivaler i både Canada, Egypten, Tyskland og Taiwan.

- SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også