'Mad Men' har stil men ingen seere

Der er ikke ret mange tv-serier med 19.000 seere, der kan få journalister til at producere 1000-vis af spaltemilimetre. Undtagelsen er serien ‘Mad Men’, der er alle vegne. Midt-60’ernes storrygende arbejdsliv på reklamebureau i New York, tresserkjolerne, håret og kønsrollerne fascinerer.

Interessen i den stilskabende serie slog for nylig nye rekorder med lanceringen af 4. sæson. Fascinationen matcher dog på ingen måde de almindelige seeres interesser.
Per Fanefjord Laursen

Der er ikke ret mange tv-serier med 19.000 seere, der kan få journalister til at producere 1000-vis af spaltemilimetre.

Undtagelsen er serien ‘Mad Men’, der er alle vegne. Midt-60’ernes storrygende arbejdsliv på reklamebureau i New York, tresserkjolerne, håret og kønsrollerne fascinerer.

Interessen i den stilskabende serie slog for nylig nye rekorder med lanceringen af 4. sæson. Fascinationen matcher dog på ingen måde de almindelige seeres interesser.

Der var kun 19.000 seere til de to første afsnit af den nye 4. sæson. Det er meget lidt, også selv om man indregner, at TV3 placerer den på sin mindst kendte kanal, TV3 Puls.

“Vi kan vist godt konkludere, at serien får en del mere opmærksomhed, end andre programmer med lignende seertal. Dog ser det ud til, at seertallet er lidt højere i år end tidligere, men det er meget lave tal.” siger Broadcast Reseacher Michael Jensen, MEC.

Mad Men skal skabe profil
Omvendt nedprioriterer TV3-gruppen tilsyneladende serien, og har ikke i kølvandet på presse-hypen set potentiale i at flytte til den til mere trafikerede programflader for at udnytte den stigende ‘buzz’, som Mad Men skaber.

“Når vi placerer Mad Men på TV3 Puls, skyldes det, at den kan og er med til at profilere kanalen. TV3 Puls er trods sin korte levetid på blot 2 år nu positioneret som TV3-kanalen, der er lidt mere voksen og lidt mere eksklusiv. Værdier, som især Mad Men serien er med til at fremhæve,” siger informationschef Lars Dyrmann, TV3

Han pointerer desuden, at Mad Men er en dialogbåret serie, ikke action eller situation-comedy, der ligger udmærket søndage kl. 22.00.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også