Sløv start for DR HD

Ambitionerne var tårnhøje, da Danmarks Radio i 2009 lancerede sin HD-kanal, men siden da er det gået langsomt med udviklingen af indhold til kanalen og seerne svigter.
MediaWatch

Ambitionerne var tårnhøje, da Danmarks Radio i 2009 lancerede sin HD-kanal, men siden da er det gået langsomt med udviklingen af indhold til kanalen og seerne svigter.

”Tingene går ikke så hurtigt, som man nogen gange kunne ønske sig. Vi har ikke mange ressourcer til at opgradere udstyret, men der bliver produceret mere og mere i HD hvert år,” siger kanalredaktør for DR HD, Henrik Birck, til Børsen. Han fremhæver dog, at DR HD er tilfredse med at have en seerandel på 1,6 pct. på aftenfladen og højere seertal, når programmer fra DR1 vises synkront på DR HD. Derudover planlægger man som bekendt også at give DR's kommende ungdomssatsning, DR Mama, sendetid på HD-kanalen.

Hverken seertallene eller indholdet på DR HD vækker dog tilfredshed hos TV-distributørerne, som gerne så, at DR satsede mere på kvalitetsvisningen.

”DR med dets store ressourcer burde have en pligt til at være lokomotiv på HD-fronten,” lyder det fra vicedirektør i Yousee Ulf Lund.

Konkurrenten TV 2 har indtil nu ikke haft økonomisk råderum til at satse på HD, men nu siger administrerende direktør Merete Eldrup til Børsen, at TV 2 planlægger at lancere en hovedkanal i HD.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også