Palle Strøm i dialog med Medierådet for børn og unge

På tirsdag tager Radio- og tv-nævnet stilling til, om der skal indledes en officiel behandling af den kritik, der er opstået af TV 2's kriminalserie ‘Den som dræber' - i forhold til sendetidspunktet kl. 20.00 søndag, hvor mange børn stadig er oppe.

Per Fanefjord Laursen

På tirsdag tager Radio- og tv-nævnet stilling til, om der skal indledes en officiel behandling af den kritik, der er opstået af TV 2's kriminalserie ‘Den som dræber' - i forhold til sendetidspunktet kl. 20.00 søndag, hvor mange børn stadig er oppe.

Og emnet ligger ikke fjernt på TV 2, der nu oplyser, at man allerede før premieren på serien gik i dialog med Medierådet for børn og unge - der holder øje med medieudbuddet inden for spillefilm, tv, dvd, spil mv., og er den instans, som Radio- og tv-nævnet vil trække på som fagkompetence, hvis der indledes en sag.

“Jeg har haft det første møde med Medierådet for børn og unge, og vi er enige om, at vi skal fortsætte dialogen om, hvornår tv-programmer er skadelige for børn," siger TV 2's programdirektør, Palle Strøm, i en meddelelse.

"Børns medieforbrug ændrer sig markant i disse år, hvor udsendelser og film i høj grad ses på internettet og mobiltelefon. Vi indgår bl.a. meget gerne i et arbejde om børns medieforbrug på både gamle og nye platforme," siger han.

TV 2: Vi advarer forældrene
TV 2 har flere gange selv tilkendegivet, at 'Den som dræber' ikke er for børn. I forbindelse med serien oplyser TV 2 på et skilt og via aftenens speaker, at serien er uegnet førn. Det samme fremgår af tekst-tv og af de oplysninger, som TV 2 videregiver på sit pressesite til tv-redaktionerne på dagblade, ugeblade, magasiner og netmedier.

Skiltning er dog ikke TV 2's problem ifølge nævnsformand Christian Scherfig. Problemet er, at public service-kontrakterne i Danmark og EU-direktivet stiller krav om beskyttelse af de yngste seere mod tv, der kan virke skadeligt på deres udvikling - og her spiller sendetidspunktet en vigtig rolle.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også