“Det var ikke os der solgte igennem”

2009 var godt, 2010 var skidt og 2011 bliver igen et godt år for Koncern Tv, der er en af de få danskejede produktionsselskaber. Selskabet lukkede regnskabsåret med et minus på 1,3 mio. kr. efter skat og cirka 1,7 mio. kr. før skat, hvilket halter langt efter overskuddet på næsten 700.000 kr. efter skat i 2009.
Tine Brødegaard Hansen

2009 var godt, 2010 var skidt og 2011 bliver igen et godt år for Koncern Tv, der er en af de få danskejede produktionsselskaber. Selskabet lukkede regnskabsåret med et minus på 1,3 mio. kr. efter skat og cirka 1,7 mio. kr. før skat, hvilket halter langt efter overskuddet på næsten 700.000 kr. efter skat i 2009.

“Det var ikke os der solgte igennem i 2010, det gjorde nogle andre,” konstaterer Jens Ulrik Pedersen, adm. direktør for Koncern Tv. Til gengæld brugte selskabet tid og penge på udviklingsprojekter, som dog ikke blev til programmer.

“I det år vi gik ud af, har vi afskrevet nogle projekter, som ikke blev solgt, men i år har vi solgt nyudviklede programmer ind, så det er jo herligt. Det er stort set alle egenudviklede formater, og så har vi fået et stort gennembrud ved at få TV 2 Charlie som kunde,” siger Jens Ulrik Pedersen.

Koncern Tv står desuden bag en ny programserie på syv afsnit til TV 2 om prostitution, som Suzanne Bjerrehus løftede sløret for i Se og hør. I serien besøger hun og Karen Thisted blandt andet bordeller for at se på forholdene.

Koncern Tv er en stærk fortaler for, at tv-stationerne skal satse på mere og andet end velafprøvede internationale underholdningsformater, som ifølge selskabet truer de selvstændige danske producenters levebrød. Men Jens Ulrik Pedersen sporer en forandring i markedet.

“Tv-stationerne vil stadig købe mega-formater, men trenden hvor de begyndte at snige sig ind i hverdagsfladen, har vi set toppen af, tror jeg. Det håber jeg, at vi vil kunne mærke,” siger Jens Ulrik Pedersen, som glæder sig over, at Koncern Tv har reddet 80 pct. af salgsbudgettet for 2011 hjem.

“For os er det usædvanligt. Vi er mere vant til at køre med røven lige i - eller under - vandskorpen, og så plejer vi at komme rundt med et lille overskud eller underskud, når året er omme.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også