Stor TV 2-høring torsdag

Har TV 2 brug for brugerbetaling, licens eller måske bare fred og ro? De spørgsmål er på dagsordenen torsdag, hvor seerforeninger har indkaldt til debat.
MediaWatch

Efter megen ballade er partierne bag medieforliget blevet enige om, at alle skal betale for at se TV 2 fra 2012. Men er den løsning den bedste? Har TV 2 overhovedet brug for pengene? Burde de inddrives som licens i stedet?

Disse spørgsmål og mange flere er til debat, når de danske lytter- og seerforeningers samarbejdsforum SLS inviterer til høring torsdag kl. 13 i Fællessalen på Christiansborg. Høringen arrangeres i samarbejde med Det Ny Public Serviceråd

Blandt talerne vil være medieforsker Frands Mortensen, Aarhus Universitet, adm. dir. Merete Eldrup, TV 2, direktør Vagn Petersen, TV 2 Øst, og Nordic CEO Jonas Hemmingsen, Mediacom - og høringen sluttes af med en åben debat, hvor politikerne Per Clausen, Simon Emil Ammitzbøll og Per Clausen danner panel med Lea Rosfort, formand for ARF-Multimedier, og Finn Andersen, direktør i KLF, Kirke & Medier.

Der er fri adgang til høringen - men tilmelding er påkrævet - se indbydelsen herunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også