Kritik: TV 2-krimi for rå til kl. 20

Børnerådet kritiserer TV 2 for at sende krimiserien ’Den som dræber’ på et tidspunkt, hvor børnene endnu ikke er lagt i seng.
MediaWatch

Børnerådet kritiserer TV 2 for at sende krimiserien ’Den som dræber’ på et tidspunkt, hvor børnene endnu ikke er lagt i seng.

”På mig virker det både uigennemtænkt og usympatisk, at TV 2 placerer 'Den som dræber' klokken 20 søndag aften. Jeg kan ikke vide, om tidspunktet er valgt i konkurrence med DR, der normalt sender drama søndag aften. TV 2 ved godt, hvordan den rå, blodige vold virker på mindreårige,” siger formand i Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen til B.T. Hun foreslår, at serien i stedet sendes klokken 21 eller 22.

TV 2's programchef Keld Reinicke forsvarer sendetidspunktet med, at seriens placering imellem nyhedstimen og søndagsfilmen bevirker, at serien overvejende ses af voksne. Derudover advarer TV 2 inden programstart.

”Vi advarer imod stærke scener og gør opmærksom på, at 'Den som dræber' er uegnet for børn,” siger han.

Anmeldernes opbakning til 'Den som dræber' er falmende. Mens B.T.’s anmelder efter premieren i sidste uge gav serien topkarakter, kommer vurderingen af gårsdagens afsnit ikke højere op end tre ud af seks stjerner med henvisning til, at afsnittet bød på onsindet vold, men ikke meget andet.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også