TV 2 relancerer 18-Nyhederne

I efteråret fik den sene flade på TV 2 en makeover - nu er turen kommet til den tidlige aftenflade fra kl. 18 til 19.

TV 2 vil styrke indgangen til primetime og fornyer derfor den tidlige aftenflade mellem klokken 18 og 19 fra mandag d. 21. marts.

I efteråret 2010 relancerede TV 2 den sene aftenflade efter klokken 22 for at styrke TV 2's sene flade, og forårets øvelse med ændringerne i early prime udspringer af samme strategi: At give seerne en bedre flade med færre afbrydelser - og at styrke TV 2's share.

"TV 2 er stærk i primetime, hvor det er lykkedes at forny fladen og samtidig pleje de store klassikere. Nu gælder det flankerne, hvor vi med indsatsen i late prime har løftet vores share betydeligt. Næste flanke er optimeringen af båndet mellem 18-19, der er hele indgangen til primetime," siger Palle Strøm, programdirektør på TV 2 i en pressemeddelelse.

Ændringerne betyder, at 18-Nyhederne får nyt look, stående værter, flere sportsnyheder og en kort vejrudsigt inden der stilles om til regionerne. 'Go’ aften Danmark' flytter fem min. frem til kl. 18.20, og den lange vejrudsigt, der tidligere lå klokken 18.20, flyttes til klokken 18.50, hvorefter der stilles over til 19-Nyhederne.

Med relanceringen af 18-Nyhederne følger også en fornyelse af 16-Nyhederne ala 18-Nyhedernes.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også