Forlag bag nyt tv-program om it

Magasinforlaget Digitale Medier står bag et nyt program om it på Kanal København.
MediaWatch

 

I samarbejde med Mediehuset København skal forlaget Digitale Medier producere et nyt program om it, der bliver sendt på Kanal København og Kanal Hovedstaden. Programmet skal ikke kun beskæftige sig med gadgets men med alt fra cloud computing til smart phones, ifølge chefredaktør fra Digitale Medier Henrik Malmgreen, som udgiver Digital Foto og Print og er på vej med magasinet Digital Business.

"Jeg har arbejdet med web-tv gennem nogle år og har lavet indslag til nettet både i form af interviews og reportager. Jeg har imidlertid længe haft lyst til at lave egentlige studieproduktioner, hvor jeg har mulighed for at invitere gæster i studiet for at gå mere i dybden med udvalgte emner,” siger Henrik Malmgreen i en pressemeddelelse.

Mediehuset København producerer og afvikler i forvejen en række af de programmer, der sendes på såvel Kanal København som Kanal Hovedstaden og råder således over det nødvendige tekniske set-up, mens Henrik Malmgreen har ansvaret for programmets redaktionelle indhold og ligeledes fungerer som vært.

 

Det første program beskæftiger sig især med nye teknologier såsom 3D-TV, og blandt gæsterne i studiet er blandt andre direktør Kurt Frausing fra Brancheforeningen for Forbrugerelektronik samt udviklingsdirektør Anders Blaunfeldt fra YouSee, lige som Preben Mejer fra Innovation Lab giver sit bud på fremtidens digitale kommunikationsredskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også