"DR har brugt Facebook for ukritisk"

DR's brug af Facebook må ikke udelukke seere og lyttere, som ikke har en profil på det sociale site, siger seerredaktør Jacob Mollerup.
MediaWatch

DR skal tage hensyn til seere og lyttere, som ikke er medlemmer af Facebook og andre sociale medier, ifølge seerredaktør Jacob Mollerup.

”Der er fin logik i, at DR er til stede i dette sociale netværk, som næsten halvdelen af befolkningen er med i. Men selvom så mange er med, bør DR ikke bruge Facebook eller andre sociale medier på en måde, der afskærer ikke-medlemmer fra at deltage i debatter eller få adgang til redaktionelt indhold,” skriver lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup i sin beretning ifølge en pressemeddelelse.

Omtalen af Facebook er også gået over gevind:

”Henvisninger til Facebook fra tv- og radioudsendelser bør udføres med omtanke og mådehold. Der skal være en stærk redaktionel begrundelse i hvert enkelt tilfælde, så man ikke risikerer, at det får karakter af reklame,” skriver Jacob Mollerup.

DR bestyrer nu selv over 70 store grupper på Facebook. Tilsammen har de fået næsten en halv million fans.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også