V: SF og R begår forligsbrud

Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby har mistet tålmodigheden med SF's og R's kritik af redningsplanen for TV 2, som de har været med til at skrue sammen. Forligsbrud, mener hun.
MediaWatch

Kritikken af ordningen for brugerbetaling til TV 2 vokser blandt oppositionspartierne, fordi administrationen af ordningen bliver dyr. Men det er utroværdigt af partierne at melde ud nu, mener Ellen Trane Nørby, medieordfører for Venstre.

"De Radikale og SF begår forligsbrud. Som det sig hør og bør kan man drøfte sagen i forligskredsen, hvis man har problemer. Det er typisk, at de ikke har respekt for, hvordan forlig indgås. Når det gælder SF og De Radikale, kan man ikke længere stole på en aftale," siger hun til Ritzau, ifølge epn.dk.

De Radikales medieordfører Jørgen Poulsen foreslår at skaffe de 300 mio. kr. TV 2 angiveligt mangler ved at hæve licensen med ti kr., men det forslag holder ikke juridisk, ifølge Ellen Trane Nørby, som i øvrigt mener, at partierne bør afvente EU-Kommissionens svar på omstruktureringsplanerne for TV 2, som den fortsat behandler.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også