TV3 udvider Paradise med talkshow

Den tidligere Boogie-vært Jeppe Voldum bliver sammen med Rikke Gøransson vært for talkshowet 'Paradise After Dark', der ligger i forlængelse af 'Paradise Hotel' i den kommende sæson.

Opdateret. Når syvende sæson af Paradise Hotel går i luften mandag d. 7. februar bliver det med en ny overbygning - talkshowet 'Paradise After Dark'.

Talkshowet ligger i forlængelse af 'Paradise Hotel' og får den tidligere DR Boogie-vært Jeppe Voldum som vært sammen med Rikke Gøransson (foto).

"Med den popularitet Paradise har nået, og den store fokus, der er på programmet fra mediernes side og på de sociale medier, giver det god mening for os at udvide programmet. Vi vil gerne bruge muligheden for at give seerne noget mere Paradise, hvor der også er plads til mere aktuelt stof," siger programdirektør på TV3, Pil Gundelach Brandstrup med henvisning til, at Paradise After Dark optages umiddeltbart op til, at Paradise Hotel sendes, og bl.a. vil byde på aktuelle gæster i studiet, som f.eks. kan være medvirkende, der har forladt hotellet.

"Programmet har nærmest nået nye højder hvert år. Det giver det nye program en god bund for at leve. Vi er selvfølgelig også glade for, at vi har fået en erfaren vært med som Jeppe Voldum sammen med Rikke Gøransson, så vi har gode forventninger til programmet," siger Pil Gundelach Brandstrup.

Paradise After Dark sender en halv time inklusiv et reklamebreak kl. 22.45 - umiddelbart efter Paradise Hotel.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også