Politikerne i blå blok brød i forårets medieforlig flere års tøven og strammede DR-tøjlerne. Forliget kom til at indeholde præciserede krav til DR’s udfoldelseslyst og til kerneopgaverne. Der blev indført de såkaldte værditests efter BBC-modellen for at undgå, at DR spænder ben for de kommercielle medievirksomheder - og der lød et implicit ønsket om en kursændring i forhold til DR’s tolkning af public service-begrebet.

Den allerførste sætning i det nye medieforlig lyder, at politikerne frabeder sig, at DR skal fylde mere. Er det ikke en spand kold vand i hovedet på en medieorganisation?

”Jeg er enig i, at DR ikke behøver at fylde mere. Vi skal ikke dominere medierne for licenskronerne. Vi har nu seks tv-kanaler, snart tre FM-radiokanaler og ti DAB-kanaler, som jeg imidlertid forventer, vil være til stede på alle relevante platforme. Desuden mener jeg, at DR med 3000 ansatte ikke kan smøre indholdet bredere ud på flere kanaler. Nu handler det om kvalitet og public service,” siger DR-bestyrelsesformand Michael Christiansen - med det forbehold, at DR har et hængeparti, når det gælder tilbud til teenager-brugerne.

Værditests er ok
Medieforliget indfører "rigtige" værditests fra 2011. Med ’rigtige værditests’ menes der, at det nu bliver i Radio- og tv-nævnet, at DR’s nye initiativer skal godkendes - ikke hos DR selv som tidligere. Der kan gennemføres en test, hvis der opstår tvivl eller kritik af nye DR-tiltag. Testen vurderer public service-værdien af et nyt tiltag, kombineret med ideens mulige skade på markedet.

De kan både ses som et værktøj til at tøjle DR's ekspansionslyst eller som et låg på den innovation, der naturligt findes i en stor, kreativ mediekoncern. Uanset synsvinkel har bestyrelsesformanden forståelse for det signal, som politikerne sender.

”Når nu BBC har indført værditests, ser jeg ingen grund til, at DR ikke skal have dem. Værditests opfatter jeg som politikernes forbehold for ekspansionstrang. De er en følge af DR’s ekspansion i de senere år,” siger Michael Christiansen, der dog samtidig mener, at DR med sin egen ageren kan gøre værditests nærmest overflødige.

”Vi kan godt leve med værditests, og jeg tror ikke disse tests bliver anvendt særligt ofte, hvis DR vel at mærke styrer ekspansionstrangen. Men hvis vi mener, at vi skal være overalt i supermarkeder og det offentlige rum, vil der komme mange værditests. Vi skal finde en passende balance mellem borgernes behov for uafhængig ikke-kommerciel information og unødvendig indtrængen på ikke-licensfinansierede områder,” siger bestyrelsesformanden.

I praksis finder han det udmærket, hvis en værditest af og til afklarer for politikerne og mediemarkedet, hvorvidt DR kan og bør gøre dette eller hint.

DJ: Ps-kontrakter er nok
Kort før jul udløb høringsfristen for oplægget til de nye værditest - og ikke alle svar var lige begejstrede. F.eks. skriver Dansk Journalistforbund (DJ) i sit høringssvar, at DR - og TV 2-regionerne - ud over public service-kontrakterne, der indgås med det politiske system, ikke bør pålægges restriktioner for sit arbejde. Heller ikke nye initiativer, der planlægges eller sættes i markedet. Nye begrænsninger er en indsnævring af armslængdeprincippet.

Omvendt er brancheforeningen ’Radioerne’ meget tilfreds med, at forligsparterne vil inddrage en værditest, når public service virksomhederne iværksætter nye tjenester. Erkendelsen af, at DR og de regionale TV 2-virksomheder har enorm indflydelse på markedsvilkårene for små og store kommercielle aktører er væsentlig for branchen, hedder det i foreningens høringssvar.

’Radioerne’ varetager de publicistisk-orienterede kommercielle lokal/regional radioers interesser. Med i foreningen er de radiostationer, som drives af aviskoncernerne.