DR vil ikke Boogie mere

Ungdomsprogrammerne på DR skal have mere DR-særpræg fremover, siger mediedirektør Mikael Kamber, DR.

Efter otte år på skærmen lukker DR musikprogrammet Boogie på DR1 i det nye år.

Ressourcerne bruges på nye programmer til unge, skriver Ritzau.

"Vi betyder ikke nok for den unge målgruppe, så vi omprioriterer vores ressourcer og laver en helt ny satsning på ungeområdet," siger mediedirektør Mikael Kamber, DR.

Han uddyber, at de nye programmer skal have mere DR-særpræg end Boogie, der først og fremmest bygger på musikvideoer, der er allemandseje og tilføjer, at flere programmer kan lide samme skæbne som led i oprustningen for at få ungdomstækket igen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også