Bureau: Risiko for Cellen-bagslag

SBS TV har med håndteringen af den omdiskuterede satire-serie 'Cellen' unødvendigt fået trængt sig selv op i en krog, mener mediabureau.
Per Fanefjord Laursen

SBS TV frygter at støde nogle af sine annoncører, hvis man viser den meget omtalte satiriske sitcom ‘Cellen’ om talentløse terrorister, der længe har ligget på lager hos SBS’ hovedkvarter i Skovlunde.

“Vi ønsker bare ikke at tage den risiko,” siger informationschef Jesper Jürgensen, SBS, til Berlingske Tidende og understreger samtidig, at der ikke er tale om, at tv-selskabet er blevet presset af annoncørerne til at droppe serien.

Men SBS skulle have sendt serien og glemt alt om skræmte annoncører, siger mediabureau.

Broadcast Manager Jacob Olsen fra Initiative Univeral tror ikke, at det ville have haft nogen nævneværdig betydning for SBS’ kommercielle goodwill, hvis man havde sendt ‘Cellen’. 

“Nu er de havnet i en situation, hvor annoncører og seere faktisk er opmærksom på den, så nu kan det få en reel betydning. Men jeg har stadig svært ved at se, at det rent økonomisk kan blive en bet i samme størrelsesorden, som at skulle tilbagebetale støttebeløbet på 4,5 mio. kr - hvis de ender med at vælge den vej,“ siger Jacob Olsen, der ikke ser andre realistiske udveje end en tilbagebetaling.

“Jeg har svært ved at se, at de kommer til at sætte serien på skærmen til foråret.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også