Go'morgen-vært holder pause

Ida Wohlert skal i 2011 jage anløbne håndværkere i TV 2-programmet 'Klamphuggerne' og holder derfor pause fra Go'morgen Danmark.
MediaWatch

Når TV 2-programmet 'Klamhuggerne' vender tilbage i det nye år, bliver det med Ida Wohlert som ny vært

Fra i morgen torsdag holder hun derfor pause fra værtstjansen på 'Go'morgen Danmark', hvor Lisbeth Østergaard igen bliver vikar.

"Jeg er glad for at lave morgen-tv, så jeg overvejede det nøje. Men et program som Klamphuggerne er en spændende udfordring. Den giver mig mulighed for at gå mere i dybden med et fagområde, så det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til," siger Ida Wohlert i en pressemeddelelse.

Hun afløser Michèle Bellaiche, der desuden er vært på Go'aften Danmark, men Ida Wohlert vender tilbage til Go'morgen Danmark med udgangen af næste år.

TV 2-redaktør Jes Schrøder siger om Klamphuggernes nye vært:

"Ida Wohlert har mod på opgaven, og hun har den styrke, jobbet kræver. Desuden har hun de journalistiske værktøjer, ligesom hun er en dygtig interviewer."

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også