Ny DR-bestyrelse lige på trapperne

DR får ny bestyrelse straks i næste uge, så den på onsdag kan give håndslag på den nye profil, man ønsker sig som ny generaldirektør.
Per Fanefjord Laursen

Det er sandsynligt, at DR’s bestyrelse genbeskikkes straks i begyndelsen af næste uge.

Det er den nye DR-bestyrelse, der meget snart skal aflevere en profilbeskrivelse til et headhunter-bureau, så processen med at finde en ny generaldirektør til DR kan komme på skinner. Profilen skal bestyrelsen blandt andet diskutere på et møde onsdag den 24 november, erfarer Mediawatch.

Det er derfor tænkeligt, at den nye bestyrelse vil være på plads allerede inden mødet på onsdag. Således at rekrutteringsprocessen fra starten sker med den nye bestyrelsesbesætning.

Hvis besætningen altså ændres.

Fokus retter sig mod de tre medlemmer, som Kulturministeren udpeger, herunder om Michael Christiansen bliver siddende som formand..

De to medarbejder-repræsentanter er allerede forlænget, og ifølge Mediawatchs kilder er der ikke optræk til store forandringer.

Politisk kommentator Hans Engell spår dog, at Lone Færch, som er udpeget af ministeren, måske udskiftes.

“Mon ikke Per Stig Møller vil vælge en anden type end forgængeren – mere kultur - end erhvervsliv. Per Stig skal jo også sætte sit eget aftryk på bestyrelsen,” siger Hans Engell.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også