Plummer-bog trækker overskrifter

Bogen om DR's generaldirektør Kenneth Plummer udkommer i dag.
MediaWatch

Portrætbogen om DR's generaldirektør Kenneth Plummer ”Summen af kardemommen” lander på hylderne i dag og har allerede nu ført flere historier med sig på morgenens netaviser.

Berlingske og B.T. har fået bogen til gennemlæsning og bringer bl.a. historien om, at Kenneth Plummer skulle have tilbudt at bytte fortrolige informationer for forfatterens diskretion vedrørende dele af hans privatliv og især hans forhold til kvinder.

I tillæg har berlingske.dk bragt en større baggrundsartikel om Plummers virke i DR med citater fra en række medarbejdere, der ikke har mange roser tilovers for generaldirektøren.

Også en historie om den såkaldte lækagesag har fundet vej til en lang række nyhedssider.

Selv har Kenneth Plummer endnu ingen kommentarer til bogen. Han udtaler i går til Berlingske Tidende, at han vil læse bogen, før han vil sige noget, men tilføjer alligevel:

”Jeg har jo i løbet af dagen fået refereret nogle historier fra bogen. Og det lyder som om, den er fuld af røverhistorier.”

- RL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også