Forbrugerråd advarer mod produktplacering

Når politikerne vedtager en lov, der tillader betalt produktplacering i tv, er det et brud på forbrugerrettighederne, men Forbrugerrådets formand.
MediaWatch

Forbrugerrådets formand Camilla Hersom er stærkt bekymret for, at produktplacering bliver tilladt for alle tv-stationer undtagen DR og TV 2-regionerne fra 1. januar næste år.

Det sker når medieforliget bliver til lov 28. oktober.

"Vi har hele tiden ment, at det her er et forfærdeligt lovforslag. Det er et brud på en helt fundamental forbrugerrettighed, som handler om, at vi har ret til at vide, hvornår vi udsættes for reklame," siger formand for Forbrugerrådet, Camilla Hersom til DR Kultur.

Produktsponsorering, hvor annoncørerne tillader tv-stationerne at anvende deres produkter gratis er tilladt på nuværende tidspunkt. Det nye er, at tv-stationerne fra næste år kan tage sig betalt for at vise annoncørernes produkter i eksempelvis tv-serier.

De danske regler på området er mere strikse, end dem EU tillader og som de fleste andre EU-lande har indført, hvilket er baggrunden for ønsket om lovændring i medieforliget. Tv-stationerne ønsker også selv reglerne lempet.

Modstanden mod produktplacering omhandler, at forbrugerne i modsætning til reklamebreaks ikke er klar over, at de bliver udsat for reklame, når produkterne indgår som en naturlig del af en tv-udsendelse.

Fra tv-branchen lyder det blandt andet, at produktplacering allerede er en del af det danske tv-tilbud via de udenlandske film, som anvender produktplacering. Hvis danske tv-stationer og tv-producenter får lov at tage penge for at give annoncørerne reklame, får de til gengæld flere midler til øge kvaliteten af tv-programmerne, lyder argumentet. Eller en større fortjeneste ved hvert enkelt program.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også