Det talte sprog er en fælles udfordring for alle broadcastere, hvad enten det er DR eller en lokalradio, påpeger sprogredaktør Martin Kristiansen, DR Medier Strategi og Projekt. Med ’sprog’ menes her både accent, ordvalg, for eksempel klicheer, tonefald og forståelighed.

Han henviser til, at der produceres langt flere tv/radio-sendetimer end for 10-20 år siden, og langt flere mennesker er beskæftiget som formidlere på tv og radio.

Særligt den voldsomme udvidelse af antallet af nyhedsudsendelser, der kan høres og ses i æteren, øger omfanget af klichepræget sprog, og sætter sproglig omhu under pres, advarer han.

"Det talte sprog er selvsagt stadig forudsætningen for formidling i broadcast-medierne. Næsten alle kanaler står derfor med den udfordring, at talehastigheden er sat op, og at den generelle udtalenorm på dansk er blevet mere utydelig. Det indsnævrer kravene til et sprog, som brugerne både opfatter som naturligt, og som samtidig lever op til de journalistiske krav om klar og tydelig formidling," siger han.

Troværdighed på spil
Alle broadcastere bør opstille kvalitetskrav til det talte sprog, som vil variere helt efter medie og efter genrer. Det er i nyhedsformidling og beslægtede programmer, hvor balancen er sværest.

”Der er en tæt sammenhæng mellem troværdighed i indhold og troværdigt sprog, som gælder for alle genrer – og alle kanaler. Men særligt for nyheder. Journalistik handler om at tage en stor mængde stof, skære det til, og vinkle og formidle det – men der er ofte færre sætninger til rådighed nu end for ti år siden. Af hensyn til gennemslagskraften og troværdigheden er sproglig præcision og prægnans derfor vigtigere end nogensinde,” siger Martin Kristiansen.

Dertil kommer at der langt mere live tv-nyheder, hvor man ikke læser op af et manuskript.

Spontant og live
I gamle dage var tv og radio oplæst fra grundigt gennemarbejdede manuskripter.

"I dag er der meget såkaldt spontansprog, som når man for eksempel stiller om til en reporter i felten," siger han og minder om, at troværdighed for al broadcast-sprog – også nyheder – også handler om at tale så tæt på det sprog, der tales i samfundet, uden at det går ud over forståelsen.

Et meget konstrueret korrekt sprog kan meget let ende med at distancere mange yngre lyttere og seere under 30 år, lyder analysen.

Rigsdansk er ikke københavnsk
Hvilket sprog bør den landsdækkende nyhedsudsendelse tale i dag?

"Min anbefaling er det sprog, som vi til enhver tid definerer som rigsdansk - men uden at det bliver ensbetydende med københavnske vendinger som ”ovre i Jylland”.”

Forberedelse og vejrtrækning
Udvidelsen af sendetimer på mange tv og radiokanaler har lagt et vis pres på talentmassen ved mikrofonerne på medierne. Men det er der råd for, siger Martin Kristiansen.

”Sænk tempoet lidt fra det efterhånden meget hurtige talesprog, og træn vejrtrækning og stemmeføring professionelt. Det gavner til eksempel også, når en nyhedsudsendelse stiller om til en reporter, der på 1½ minut skal opsummere en kompleks situation. Seerne er nemlig hurtige til at aflæse en vokalt og kropslig anspændt optræden som et udtryk for manglende overblik og troværdighed.”

Godt broadcast-sprog
Et godt eksempel på et nutidigt, velfungerede broadcast-sprog kan ifølge DR's sprogekspert høres fra Andreas Kraul, der er fodboldkommentator og vinder af DR’s Sprogpris 2009.

”Når der stilles om til ham på P3, og han opdaterer lytterne fra et station her eller i udlandet, kan han tilsyneladende uden anstrengelse afgive en stemningsrapport, der både stråler af nærvær og overblik, og i et ofte sjovt og fornyende sprog med forbløffende få klicheer eller gentagelser. Også et godt spontansprog bygger på grundig research og forberedelse. Andreas’ kommentatorboks er fyldt med et hav af små gule sedler med spilleroplysninger, forberedte sætninger osv. Alt sammen giver det overskud til at lege med sproget,” siger Martin Kristiansen.