Danske Spil henter direktør i Dansk Reklame Film

Jens Aaløse skifter en stilling som adm. direktør i Egmont-ejede Dansk Reklame Film ud med en lignende stilling i en af landets største annoncører – Danske Spil.
MediaWatch

Jens Aaløse bliver adm. direktør i Danske Spil og forlader dermed sin stilling i Dansk Reklamefilm, der er en del af Egmont-koncernen, senest med udgangen af marts 2011.

Han skal stå i spidsen for det selskab i Danske Spil A/S, som med virkning fra 1. januar får mere konkurrence, når spillemarkedet bliver liberaliseret.

”Jeg har fået en fantastisk mulighed for at være med til at være en del af Danske Spils rejse fra monopol til fri konkurrence i markedet. Det kræver både en kommerciel og en organisatorisk forandringsproces, som er fantastisk spændende. Mine nye opgaver bygger på præcis de elementer, jeg er passioneret omkring – konkurrence, mennesker og forandringer,” siger Jens Aaløse i en pressemeddelelse. 

Fakta om Danske Spil
Dansk Tipstjeneste A/S skiftede i 2006 navn til Danske Spil A/S, som består af moderselskabet Danske Spil A/S og datterselskabet Dansk Automatspil A/S. Samlet omsatte koncernen i 2009 for 10,1 mia. kr.

Staten ejer 80 procent af aktierne i Danske Spil A/S, mens Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger hver ejer 10 procent.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også