Anmeldelsen er skrevet af cand. mag. og lektor i journalistik, Michael Bruun Andersen, Roskilde Universitet.
 

At lave tv-nyheder er en vanskelig opgave og bliver stadig vanskeligere. Der stilles krav til både indhold og form og til funktion udad til og indad til. Det klassiske problem er indholdet: Man kan ikke nå ret meget på den halve time, som er det internationale standardformat for tv-nyheder - selv sammenlignet med en tabloidavis. Satser man på mange nyhedsindslag, bliver det enkelte indslag kort og overfladisk. Satser man på få nyheder, kan man gå mere i dybden, men taber overblikket.

Dette problem har DR1's nye TV Avisen kl. 21 søgt at løse ved at kombinere enkelte lange nyhedsindslag med blokke af korte indslag fra ud- og indland. Spørgsmålet er så, om man er lykkedes med ambitionen om at satse mere på de væsentlige nyheder og samtidigt formidle dem på en måde, som får os til at lytte, se og forstå, altså det som kaldes subjektiv relevans.

Øjet er tilbage
Den mest iøjnefaldende ændring er selvfølgelig udseendet eller formen. Men form er ikke bare form, formen har mange aspekter, som alle har konsekvens for forståelsen af indholdet. Vi har fået en ny intro, som er endnu en variant over det klassiske tema med ’verden’ i form af en roterende globus, som fokuserer ind på lille Danmark.

Til gengæld har vi fået det traditionsrige øje med rundt om globussen, som dermed også bliver et øje, og som fungerer som mærke under alle indslag. Der er naturligvis kommet ny signaturmusik, som ligger ret tæt på den tidligere. Billederne er flotte, ja smukke faktisk, og den roterende globus matcher godt den panoramiske bagskærm, som dominerer det nye studielook. Musikken er anmassende og matcher ikke globussens elegance. Som branding ser det nye layout godt ud.

Studieværten bliver som mus
Som i det gamle layout er studierummet kæmpestort, men det er mere præcist, og det er godt. Rummets størrelse har medført, at studieværten nu ses i hel figur. Det giver frihed til bevægelse og gestik og signalerer helhed og sammenhæng. Den kæmpe panoramaskærm, som dominerer studiet, gør, at man kan have hele tre kilder hængende på væggen samtidigt, og det ser imponerende ud. Men studieværten bliver på nogle af billederne reduceret til en mus blandt elefanter med let komisk effekt, og man bliver nervøs for, om kilderne nu har taget magten over studieværten.

Men der er mere. Det kan nemlig også være to kilder og f.eks. TV Avisens egen politiske kommentator, der hænger på skærmen side om side. Betyder det, at Ask Rostrup er en kilde på linje med Venstres politiske ordfører eller lederen af Det Radikale Venstre? Formen lægger op til en sådan forståelse af indholdet. Dette understreges, når studieværten en aften (i første indslag, torsdag 16/9) introducerer de tre kilder ved kalde dem ”tre kombattanter”, altså en sideordning i både billeder og ord. Det holder ikke, eller er Rostrup i virkeligheden en partskilde?

Når der kun er en kilde på skærmen, bliver problemet et andet: Skærmen deles så i to med globussen som bevægeligt krimskrams bag studieværten. Det tager igen fokus væk fra værten.

Tag nærbillederne væk
Når studieværten har interview med en kilde direkte i studiet, forvandles musen til gengæld til en elefant. Sjældent har man set nærhedsprincippet taget så bogstaveligt. Vi får nærbilleder som - i en ungdomsfikseret kultur - stiller krav til perfektion, som de færreste kan leve op til. Enhver bums, tilløb til kalkun, sovs på slipset eller plys på tænderne kan ses. Nærbilleder er nådesløse. Få dem væk!

Også reportere er kommet tættere på i stand-up, uden håndholdt mikrofon. Det skulle også her give større bevægelighed, men kan ikke udnyttes, når hænderne er uden for rammen.

Kravet til flere platforme
Et af de nye krav til tv-nyheder er det, man kalder platformsuafhængighed. De skal ikke alene kunne ses på stuens store fladskærm, men også på play’erens lille skærm på pc’en. Og her må man sige, at den nye layout fungerer bedre. Med andre ord: et platformsdilemma.

Det enkelte billede har fået en ny opbygning med tekst både foroven og forneden. Det ser sådan set pænt ud med matchende farver osv., men da det meste af teksten – særligt den, der beskriver, hvilket emne vi er i gang med, er ret stor og tydelig (hvilket er godt på pc’en), bliver der problemer med tekstningen af de udenlandske indslag. Op til halvdelen af skærmen fyldes da af tekst, og da tekstmaskinens tekst ikke matcher den øvrige tekst, bliver det både grimt og forstyrrende.

Er indholdet kedeligt
Men der er flere problemer med formen: Som nævnt kombinerer man nu ret lange indslag med blokke af kortere indslag, både indenrigs (d.v.s. uden for Valby Bakke) og udenrigs. Blokken med korte danske nyheder er karakteriseret ved voice over med mere eller mindre relevante dækbilleder med signaturmelodien lagt under. Det er rædselsfuldt synes jeg, men hvad værre er, så signalerer denne form, at indholdet er kedeligt og mindreværdigt og derfor må peppes op med underlægningsmusik. En særpræget forståelse af relevans!

Dommen over TV Avisens nye udseende efter kun få dage må blive at det tegner ganske godt, men at der er plads til forbedringer. Det væsentligste kan der ikke siges noget om. Først om nogle måneder kan en systematisk undersøgelse vise, om indholdet i TV Avisen er forandret. En ambition om at satse mere på væsentlighed må hilses velkommen, og så må vi efterfølgende finde ud af om ambitionerne bliver indfriet, eller den nye tv-avis blot er ompakning. Til en sådan undersøgelse hører forholdet til 18.30-udgaven, som ikke er inddraget her, og til de omkringliggende magasiner.

Det bliver til 4 ud af 6 smil for et formskifte med skønhedsfejl.