Pelsdyravlere i ny TV 2-clinch

De danske pelsdyravlere klager over den fremstilling, ’Operation X’ i går gav af forholdene på landets minkfarme i et opfølgende program.
MediaWatch

TV 2-programmet ’Operation X’ fulgte i mandags op på et program fra sidste efterår, der angiveligt afslørede dyremishandling på landets minkfarme. Dansk Pelsdyravlerforening hævdede allerede inden udsendelsen blev vist, at programmet havde fejl og manglede dokumentation, og nu har foreningen meldt TV 2 til Pressenævnet, skriver Ekstra Bladet.

Det første program, 'Pels på vrangen', der blev sendt i oktober sidste år, benyttede billeder, der var optaget af dyreretsorganisationen Anima under et indbrud på en minkfarm. Den gang forsøgte pelsdyrsavlerne også uden held at få bremset programmet.

”Ikke desto mindre fortsætter TV 2 med bevidst løgn og vildledning i programmet 'Operation X' for at retfærdiggøre den oprindelige udsendelse,” siger pelsavlerne i en pressemeddelelse.

- SF 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også