Mindre krimi-stof i TV-Avisen

Tv-mediets evne til at påvirke befolkningen må ikke undervurderes, siger chefredaktør for TV-Avisen, Naja Nielsen, der vil skære ned på kriminal-historierne.
MediaWatch

TV-Avisens indslag er med til at præge seernes opfattelse af samfundet og medierne må være bevidste om ikke at skabe et forvredet billede af virkeligheden.

Derfor vil TV-Avisen skære ned på bl.a. krimi- og voldshistorierne, siger chef for TV-Avisen, Naja Nielsen, til Jyllands-Posten.

”Vi mener, at vi har et stort ansvar for ikke at overprioritere krimistoffet. Vi risikerer at skabe et billede af, at der er supermeget vold i Danmark. På den måde har medierne magt. Især medier som der TV-Avisen, hvor 800.000 ser med hvert minut. Det er en meget stor gennemslagskraft,” siger hun.

Naja Nielsen har tidligere stået i spidsen for DR's dækning af folketings- og kommunalvalg, og selvom hun afviser anklagerne om, at DR skulle fremme den røde bloks interesser, erkender hun, hvor stor magt medierne har.

”Hvis vi ikke var vores opgave voksen, ville vi have mulighed for at påvirke udfaldet. Tv-mediet er fantastisk til at manipulere. Derfor er det utroligt vigtigt, at det er fair,” siger hun.

TV-Avisen relanceres efter sommerferien.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også