Mediegræsrødder råber vagt i gevær

Landets ikke-kommercielle radio- og tv-stationer skal fremover klare driften med færre støttekroner fra staten.  Puljen, der giver driftstilskud til de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, er beskåret fra 50,8 mio. kr. til 45,8 mio. kr. årligt i det nye mediefolig - en mindre katastrofe for græsrødderne, mener Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML).

Landets ikke-kommercielle radio- og tv-stationer skal fremover klare driften med færre støttekroner fra staten. 

Puljen, der giver driftstilskud til de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, er beskåret fra 50,8 mio. kr. til 45,8 mio. kr. årligt i det nye mediefolig - en mindre katastrofe for græsrødderne, mener Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML).

I et åbent brev opfordrer SAML derfor politikerne bag medieforliget til at imødekomme flere at sammenslutningens ønsker - hvis antallet af mediegræsrødder skal bestå.

"Når de samme forligspartier på den anden side vælger at beskære i puljen til driftstilskud, ikke vil afsætte midler til uddannelse, ikke vil genindføre must carry-forpligtelsen og kun vil afsætte et engangsbeløb på to millioner til en fælles internetportal for radiostationerne - så har vi svært ved at se, at der også for de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer er en fremtid," skriver sammenslutningen, der organiserer cirka 160 lokale, regionale og landsdækkende ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også