"Hatten af for den professionalisme"

1. Hvilket medie tjekker du først om morgenen og lige før du går i seng? "TV 2 News og tekst-tv. Jeg kan godt lide at få et boost nyheder fra morgenstunden. Ofte når jeg ikke at følge med i nyhedsstrømmen i løbet af dagen eller at se TV-Avisen om aftenen, og så opdaterer jeg mig også altid ad den vej, lige inden jeg sover."

1. Hvilket medie tjekker du først om morgenen og lige før du går i seng?

"TV 2 News og tekst-tv. Jeg kan godt lide at få et boost nyheder fra morgenstunden. Ofte når jeg ikke at følge med i nyhedsstrømmen i løbet af dagen eller at se TV-Avisen om aftenen, og så opdaterer jeg mig også altid ad den vej, lige inden jeg sover."

2. Hvem er din yndlingsvært? 

"Der er mange dygtige tv-værter inden for de forskellige genrer i dansk tv, men for at have stået i spidsen af årets Robinson ekspedition under de hårdest mulige forudsætninger og vilkår og uden at kny en eneste gang kan jeg ikke andet end sige, at min absolutte yndlingsvært lige nu er Jakob Kjeldbjerg. Hatten af for den professionalisme han lægger for dagen - og så er han fremragende på skærmen. Intet mindre."

3. Hvilket medie giver dig mest faglig inspiration?

"Helt klart andre tv-stationer. Og det gælder både danske og udenlandske tv-stationer, især amerikanske og engelske. Det kan både være fantastiske, veleksekverede programmer, men også det modsatte, som kan give inspiration til, hvad der fungerer, og hvad der IKKE fungerer."

4. Hvordan ændrer dine medievaner sig, når du holder ferie?

"Når jeg er ude at rejse, ser jeg typisk mindre tv – med mindre jeg er på ferie i USA, hvor jeg sagtens kan finde på at blive på hotelværelset for at suge inspiration til mig fra alle tænkelige tv-stationer. Hvis jeg er hjemme i løbet af sommeren, øges især mit avis- og biografforbrug. Radio har jeg til gengæld aldrig været storforbruger af, hverken i eller uden for ferie."

5. Hvilket medie er det mest oversete i forhold til sit potentiale?

"Jeg vil ikke påstå, det er et uovertruffent medie, og det lyder meget arkaisk, men tekst-tv kan altså være ret effektivt, når man hurtigt skal finde f.eks. nyheder, programoversigter og -beskrivelser, hvis computeren er slukket."

OM PIL GUNDELACH BRANDSTRUP
Pil Gundelach Brandstrup, programdirektør på TV3. Uddannet cand.mag. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet. Har siden 2007 været ansat på TV3, først som programredaktør og fra 2010 som programdirektør efter Morten Mogensen. Hun har tidligere arbejdet på bl.a. DR og TV 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også