TV-forbrug 9 procent op

Trods flere års dommedagsprofetier om flow-tv synes tv-mediet på ingen måde svækket. Danskernes tv-sening er vokset kraftigt i de seneste par år og er fortsat opad i 2010. En gennemsnitsdansker over tre år havde i 1. halvår 2010 et dagligt tv-forbrug på 204 minutter - mod 187 minutter i samme periode sidste år. Det er en stigning på 8,8 procent. Også i den kommercielle målgruppe mellem 21-50 år steg tv-forbruget med 7,4 procent.
Per Fanefjord Laursen

Trods flere års dommedagsprofetier om flow-tv synes tv-mediet på ingen måde svækket.

Danskernes tv-sening er vokset kraftigt i de seneste par år og er fortsat opad i 2010. En gennemsnitsdansker over tre år havde i 1. halvår 2010 et dagligt tv-forbrug på 204 minutter - mod 187 minutter i samme periode sidste år. Det er en stigning på 8,8 procent. Også i den kommercielle målgruppe mellem 21-50 år steg tv-forbruget med 7,4 procent.

Hos Mediaedge:cia forklarer man den usvækkede fascination med en kombination af flere forhold: Seerne har adgang til flere kanaler og måske flere hjemmeaftener som følge af den økonomiske krise, og så lægger tv-aktørerne større investeringer i egenproduktioner - lig med øget tv-kvalitet.

Også det øgede udbud af børnekanaler har gjort sit. Blandt de yngste er tv-seningen steget mere end det gennemsnitlige 8,8 pct. De nyeste børnekanaler Nickelodeon, Disney XD og ikke mindst den nye DR Ramasjang var med til at gøre, at børn så 10 procent mere tv i forhold til samme periode sidste år, og at børns tv-sening i endnu højere grad skete på egentlige børnekanaler.

17 procent af al børnesening sker nu på DR Ramasjang, mens Disney XD har seks procent af børns tv-sening. Cartoon Network har tabt mere end fem procent og har nu 12,7 procent af børneseningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også