Bestyrelsesmedlem dumper V's DR-udspil

DR-bestyrelsesmedlem, Aage Frandsen, er ikke positivt stemt over for Venstres medieudspil, som han kalder ’et markeringsudspil’.
MediaWatch

Aage Frandsen, som er medlem af Danmarks Radios bestyrelse og tidligere folketingsmedlem for SF, udtrykker i en kronik i Jyllands-Posten sin stærke modvilje imod Venstres medieudspil. Han mener ikke, at politikerne skal diktere, hvordan DR producerer sine programmer og afviser Venstres forslag om, at pålægge DR at mindst 7 pct. af produktionen skal lægges ud til private entrepriser.

"Mon det er på Christiansborg, at man er bedst til at finde ud af, hvor meget der skal lægges ud? Mon ikke DR selv er bedre til at finde ud af det ud fra en kvalitetsmæssig og økonomisk betragtning?” spørger Aage Frandsen i kronikken.

Han kritiserer også Venstres forslag om at professionalisere bestyrelsen, hvilket han mener vil føre til, at kulturministeren kommer til at stå for udpegningen af størstedelen af bestyrelsesmedlemmer.

”Hvis det er kulturministeren, der udpeger hele bestyrelsen, kan den være ligeså politisk i forhold til, at det er Folketinget, der gør det, og risikoen er, at den har politisk slagside. Da Brian Mikkelsen i 2002 udpegede tre medlemmer til DR’s bestyrelse, valgte han tre, der alle havde klar borgerlig observans,” skriver Aage Frandsen.

Aage Frandsen undrer sig desuden over, at Venstre kommer med sit udspil inden regeringens samlede forslag er blevet offentliggjort og kalder det et ’markeringsudspil’.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også