Flere ser tv-nyheder
I årets første tre måneder har hver dansker på 12 år og derover brugt 33 minutter dagligt på at se nyheder på TV 2 og DR, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
Det er en stigning på syv procent i forhold til samme periode sidste år – og en stigning på mere end 40 procent i forhold til 2007, hvor hver eneste dansker over 12 år så tv-nyheder i 23 minutter om dagen. Danskernes forbrug af nyheder på tv er således øget med ti minutter om dagen i løbet af de seneste tre år.
TV 2, der er afsender af undersøgelsen, undlader ikke at nævne, at det særligt er TV 2 News der oplever seerfremgang. Medregner man regionalstationernes nyhedsudsendelser på TV 2's hovedkanal, foregår i alt 71 procent af tv-nyhedssening på TV 2 og TV 2 News, mens DR1, DR2 og DR Update står for resten.
- TBH