Stofa sat til salg

Overskuddet blev skåret med 22 procent i 2009 - men forventningerne til 2010 er i top hos Stofa, der især betjener landets antenneforeninger.
MediaWatch

Hård konkurrence på tv og bredbåndsmarkedet har mærket Telia Stofas regnskab, skriver Jyllands-Posten.

Omsætningen i 2009 blev 1,02 mia. kr. - et fald på 1,3 procent. Årets resultat blev 76 mio. kr. - et fald på 22 procent i forhold til 2008.

I lyset af den hårde konkurrence er der dog tilfredshed med regnskabet hos virksomheden, der især har sin kundebase blandt landets antenneforeninger.

"Vi er tilfredse med vores 2009 og ser frem til 2010 med en god portion optimisme," siger Ole Simonsen, adm. dir. i Stofa, der nu er sat til salg af ejeren TeliaSonera.

"Den proces kører vores ejere i Sverige, og vi lader ikke tanken om nyt ejerskab forstyrre os i det daglige," siger Ole Simonsen til Jyllands-Posten.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også