Måske bliver der givet basser i DR i dag. I hvert fald må oppositionens tilgang til det kommende medieforlig falde i overordentlig god Amager-jord hos DR's direktion og bestyrelse. Socialdemokraterne, SF og De Radikale går nemlig ind for et stærkt og overordentligt frit stillet DR. Det strider til gengæld imod mange andre mediers forhåbninger.

Her uddyber medieordfører Mogens Jensen (S) synspunkterne.

Hvad er formålet med at give DR så frie tøjler, som I lægger op til?

"Det er at afskaffe den alt for detaljerede politiske styring via public service-kontrakten. Over årene er der bygget flere krav på, fordi den er et resultat af politiske forlig, hvor alle partier skal have noget. Det er platformskravene til DR et eksempel på. Vi ser også på, hvordan ledelsesformerne for andre virksomheder har udviklet sig, hvilket også gør det mere rimeligt at styre DR ud fra mål og rammer frem for konkrete krav, der fører til alle mulige krumspring for at omgå dem. Principielt ønsker vi at der skal være nogle overordnede politiske rammer, men bestyrelsen har ansvaret for den specifikke udformning."

Andre medier som internetmedier og dagblade har ellers talt for mere afgrænsede rammer for DR, f.eks. på nettet, hvordan forholder I jer til det?

"Vi vil fastholde stærke public service-medier via DR og de regionale tv-stationer, der er uafhængige af økonomiske og erhvervsmæssige interesserer, og som leverer noget til alle danskere, både når det gælder indhold og platforme. Internettet betyder, at DR når mange unge og nichemålgrupper. Jeg synes, dagbladsbranchen skal se på, hvem der er de egentlige konkurrenter nemlig søgemaskinerne. DR hiver jo ikke annoncekronerne væk fra dagbladene, så de bør i stedet samarbejde med DR."

Er DR's levering af nyheder og indhold til tv-skærme i busser og toge ikke et eksempel på en ydelse, som en privat nyhedsorganisation lige så godt kunne have leveret?

"Vi betaler alle licens, så jeg spørger, om ikke det er public service-mediers opgave at stille indhold til rådighed i blandt andet offentlige transportmidler, som staten investerer i, og som vi alle sammen bruger?"

Hvilke begrænsninger er der så for DR?

"Det vil jeg ikke komme med konkrete eksempler på her. Det skal DR også selv komme med bud på. Husk på, at i sidste medieforlig stillede man krav om, at børn og unge-indhold kun skulle være på radio og tv. Det rettede vi til, fordi DR kom med gode begrundelser for, at det også skulle være på nettet. Så der er ingen mening i at give DR unødvendigt stramme tøjler, som hæmmer kreativiteten på forhånd."

I Tyskland er public service-tv underlagt en række begrænsninger på nettet og producerer ikke indhold ud over, hvad der direkte relaterer sig til programmerne. Det bliver fremhævet som et skræmmeeksempel i oppositionens udspil.

Hvad er der galt med den tyske model?

"De meget rigide markedstest for public service-stationernes tiltag betyder, at man har reduceret netaktiviteterne til næsten intet. Men public service-medier vil altid belaste markedet, fordi de bliver produceret og betalt for fælles penge ligesom hospitaler og skoler, så private ikke kan tjene penge på de ydelser. Derfor er public service i sig selv konkurrenceforvridende ud fra en markedsanskuelse, men vi ser på det ud fra et ønske om at skabe uafhængige medier, der er til for alle," siger Mogens Jensen og tilføjer:

"DR skal være bevidste om, at det man gør kan være uhensigtsmæssigt for andre medier. Men da DR fik kritik for at levere indhold til kommunale hjemmesider, fordi dagbladene lige så godt kunne levere det, var resultatet, at DR trak sig. Men vi har jo også en værditest af alle nye tjenester i DR, som Radio- og Tv-nævnet vurderer, og det ønsker vi skal fortsætte."

Har I konkrete eksempler på, at den tyske model har betydet, at public service-stationerne har tabt terræn i befolkningen, eller at de har svært ved at tiltrække unge seere?

"Nej, så meget har vi ikke fået oplysninger om, men vi ønsker ikke den model i Danmark, for med nettets enorme udbredelse skal en af landets største medier også være til stedet på nettet."

I nævner i oplægget, at DR's netaktiviteter bør ses i sammenhæng med f.eks. dagbladenes netaktiviteter, hvordan skal det gå for sig?

"Dagbladene kunne se på DR som en alliancepartner i stedet for en modstander. Truslen kommer fra medier og søgemaskiner udefra, som dagbladene bliver ramt af."

I ønsker også et 'Programforum', hvor forskere, mediefolk, lyttere- og seere kan diskutere DR's programmer. Men hvis forummet ikke kan beslutte noget, hvorfor skulle DR så lytte til det, og bliver det ikke hurtigt til en masse vidt forskellige udmeldinger?

"Diskussionen om DR's programvirksomhed er vigtig. Du kan se på det som en systematiseret kombination af 'Smagsdommerne' på DR2 og 'Presselogen' på TV 2 News, hvor man giver med- og modspil men uden at have beslutningskraft."

Hvad mener I med, at I vil have en afklaring af kompetenceforholdene mellem bestyrelelsformanden (Michael Christiansen, red.) og direktionen?

"Det har blandt andet udgangspunkt i sagen om lydfilen i forbindelse med lækagesagen, hvor bestyrelsesformanden blev inddraget på en måde, vi og flere bestyrelsesmedlemmer ikke finder er hensigtsmæssig. Det må DR afklare, så bestyrelsesformanden ikke optræder i en eksekverende rolle, som da han aflyttede lydfilen og deltog i beslutningen om den."