Medieudspil udskudt

Regeringens medieudspil er allerede flere måneder forsinket, og nu meddeler Kulturministeriet, at det ikke bliver offentliggjort før maj.
MediaWatch

Allerede i sommer begyndte regeringspartierne at komme med udmeldinger til de fremtidige medieforhandlinger, men selve medieudspillet, der efter planen skulle have været fremlagt i januar, lader vente på sig. Ifølge Børsen kommer udspillet tidligst i maj.

”Per Stig Møller er i gang med at sætte sig ind i de mange bidrag, der er modtaget på den tidligere ministers møder med de centrale aktører på medieområdet, og han er i gang med samtaler med partnere og politiske partier,” skriver Kulturministeriets presseafdeling i en mail til Børsen.

Med udskydelsen af medieudspillet bliver også medieforhandlinger skubbet, men diskussionerne, om hvad der skal forhandles om, florerer i både mediebranchen og på Christiansborg. Det mest omdiskuterede har været spørgsmålet om Danmarks Radios fremtid. Begge regeringspartier har været ude med oplæg til en markant regulering og indskrænkning af DR.

Derimod skulle TV 2 ifølge Børsen ikke have noget at frygte for i de kommende forhandlinger, fordi den ’redningsplan’, der skal sikre kanalens økonomi bl.a. igennem indføring af brugerbetaling, stadig er til forhandling i EU-kommissionen.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også