Ringe interesse for norsk Se og Hør-film

Trods stor omtale gider nordmændene ikke se filmen om norsk Se og Hør.

Den meget omtalte norske film om livet som Se og Hør-journalist 'En helt almindelig dag på jobbet', der blander fakta og fiktion, trak langt fra fulde biografer i premiereweekenden, skriver kampanje.com.

Kun 6866 biografgængere så filmen, der havde premiere i fredags i 55 norske biografer, på de to første dage.

"Det er skuffende. Etter al medieomtalen og tilbagemeldingerne fra anmeldere og andre, som har set filmen, så havde jeg forventet mere," siger filmens producent Ørjan Karlsen til TV 2 Norge.

Herhjemme er Casper Christensen på vej med en lignende film, baseret på journalisten Peer Kaaes bog om livet på dansk Se og hør 'I sandhedens tjeneste'.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også