SBS satser på engelsk fodbold

Som led i at styrke mandekanalen, 6'eren, køber SBS TV rettighederne til at vise kampe fra Premier League.
MediaWatch

Tv-selskabet SBS har købt rettighederne til at vise 170 til 200 Premier League-kampe om året de næste tre år, skriver Børsen.

Kampene skal vises på ’mandekanalen’, 6'eren, der blev lanceret i 2007 og allerede viser fodbold fra bl.a. den spanske liga og andre engelske turneringer.

”Det er en meget langsigtet og strategisk investering fra vores side. Vi er gået meget målrettet efter denne rettighed,” siger adm. direktør for SBS, Henrik Ravn, til Børsen.

Indtil nu har Canal Plus haft rettighederne til at vise Premier League i Danmark, og aftalen om salget skal endeligt godkendes af Premier League, før den kan træde i kraft.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også