Danske producenter er pressede

Kun hver tredje film og tv-produktionsselskab i Danmark fik overskud fra 2006 til 2008, viser ny undersøgelse.
MediaWatch

Tv-sening er som regel afslappende, men producenterne må slide for at få overskud af deres arbejde, og det lykkes bedst for de største.

Det viser en ny rapport som revisionsselskabet Deloitte har lavet for Producentforeningen.

Fra 2006 til 2008 viste kun en tredjedel af de 74 selskaber Deloitte undersøgte positive resultater på bundlinien i alle tre år. Antallet af virksomheder der har givet overskud er faldet fra ca. 71 procent i 2006 til 54 procent i 2008

"Den gennemsnitlige afkastningsgrad defineres som ”ikke rentabel”, og over halvdelen af virksomhederne har enten en negativ forretning af egenkapitalen eller en forrentning på under 10 procent. Den generelle konklusion er, at branchen er økonomisk presset, og at mulighederne for at generere overskud og afkast på investeringerne er faldet i den undersøgte periode (2006-2008)," skriver Producentforeningen.

Ikke overraskende klarer de store producenter sig bedst. Senest har både Bastard Film og Skandinavisk Film Kompagni måttet give fortabt og er opkøbt af Monday Media.

Læs rapporten her.

- TBH

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også