”I am not a crook,” bedyrede præsident Richard Nixon under Senatets Watergate-høringer i sommeren 1973. Som purung udvekslingsstudent i USA var jeg som alle andre på det tidspunkt optaget af at se de svedende ministre og rådgivere med John Ehrlichman og Bob Haldeman i spidsen blive gennemheglet af nådesløse udspørgere dag efter dag. Det var hammergodt fjernsyn, som kørte fra morgen til ud på eftermiddagen i ethvert amerikansk køkken.

I den forgangne uge måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen i over fire timer gennemleve et mareridt, der hverken i alvor eller på anden vis kan sammenlignes med Watergate-høringerne. Men som i USA måtte han med fuld tv-dækning igen og igen svare på borende spørgsmål. I hans tilfælde fra de politiske chef-modstandere om privathospitals-sagen, hvor Folketingets statsrevisorer ikke som vanligt i fællesskab har fulgt Rigsrevisionens indstilling.

X Factor-indtog
Fænomenet 'direkte politisk tv', der langt hen ad vejen kan minde om et X Factor udskilningsløb, vil de kommende år for alvor gøre sit indtog herhjemme. Det vil stille nye krav til politikerne, som hermed udfordres til at svare endnu bedre for sig og til at holde masken.

I tre måneder har Folketingets nye tv-kanal ganske upåagtet været med til at sikre, at "folket" nu har direkte adgang til den parlamentariske proces. Ikke bare Folketingets debatter i salen, men også åbne samråd sendes i dag direkte på folketingskanalen og på nettet. Kanalen er en del af det seneste medieforlig og havde premiere som en del af den digitale sendepakke 1. november.

Folketingskanalen er en ny og interessant spiller i forhold til at øge transparensen i folkestyret. Men det stopper ikke hermed: De samråd, hvor der er "noget på spil", vil fremover i større omfang end i dag blive transmitteret på TV 2 News og DR Update, hvis amerikaniseringen af det danske mediebillede fortsætter, som den hidtil har gjort.

Det giver ministrene nye udfordringer: Pludselig er de helt alene, uden filter, med alle øh’er, jamen, altså, sved og rysten på hænderne i fuld offentlighed.

Styrker og svagheder for åben skærm
Samrådet i torsdags havde formentlig aldrig fundet sted i Anders Fogh Rasmussens tid: At en statsminister time efter time bliver gennemheglet af oppositionens ledelse, og så for åben skærm – oven i købet filmet uflatterende sådan en anelse nedefra af tv-udstyret, som endnu ikke er helt i top.

Den kontrollerede Fogh ville slet ikke have ladet sig lokke ud, hvor han havnede i et sådant samråd. Og var det endelig sket, ville han være så forberedt og skarp, at der ikke undslap et eneste "øh" eller "jamen", ligesom håret ville have siddet rigtigt fra start til slut.

Få ministre ejer Fogh Rasmussens evne til total selvkontrol. Blandt dem hører hverken hans forgænger eller efterfølger. Det kan på sin vis være meget sympatisk med en statsminister, der ligesom os andre bliver vred og ophidset og lejlighedsvist lader sig køre rundt i manegen. Problemet er, at de fleste af os vil have ledere, der har styr på tingene, er godt inde i både de store og små linjer samt udstråler overblik – frem for nogen, der minder om vores eget tvivlende jeg. Alle styrker og svagheder tydeliggøres i
direkte tv-høringer med tætte beskæringer af hver en ansigtsbevægelse.

Sådan er direkte tv
Direkte tv fra Folketinget er kommet for at blive; der kommer mere, og kvaliteten vil blive bedre. Fra efteråret også on demand, så enhver skoleklasse, alle vælgere og interesseorganisationer kan gå ind og finde de klip, hvor en minister enten elegant parerer bolden tilbage til oppositionen. Eller hvor han svedende hegles igennem, mens dobbelthagen vælter ud over flippen, hvor der er læbestift på tænderne, eller hvor toupeen sidder skævt efter mange timers forhør. Og hvor der måske ryger et "sgu" ud af munden eller – endnu værre – et forkert svar, som kan få dramatiske følger.

Det kræver nye kompetencer hos fremtidens politikere, både dem der skal i ilden og dem, der skal udspørge. Direkte tv fra samråd og møder tvinger politikerne til at sætte sig endnu grundigere ind i stoffet, hvis de skal ”bestå” prøven for rullende kameraer. Det medfører også nye, spændende udfordringer for embedsværk og rådgivere, som har et stort ansvar for at klæde ministeren på, hvad angår indhold og fremtoning. Men i sidste ende er det politikeren selv, der stiller sig op foran X Factor dommerne og alene
bærer sejren – eller skammen – i hus. Sådan er direkte tv.