DR-nyheder sakker efter TV 2

TV 2's to nyhedsflagskibe kl. 19 og kl. 22 slår DR's pendanter på seere i 2. halvår 2009.
MediaWatch

Flere seere får deres nyhedsfiks på TV 2's hovedkanal end på DR1. Det viser seertal fra Gallup, skriver Børsen.

TV 2 Nyhederne kl. 19 havde i gennemsnit i 2. halvår 2009 772.000 seere. For 22-nyhederne var seertallet 623.000 seere.

DR1's TV Avisen havde i samme periode gennemsnitligt 699.000 seere kl. 21 og 510.000 seere kl. 18.30.

Hovednyhedsudsendelsen på TV 2 er kl. 19, mens det for DR er TV Avisen kl. 21.

TV 2 Nyhederne kl. 22 har størst vækst målt på seere fra 2007 til 2009, hvor stigningen er på ti pct., i samme periode er 19-nyhederne gået fire procent frem.

Også TV Avisen kl. 21 går frem med en procent i den periode, mens tallene for 18.30-udsendelsen viser en vækst på to procent.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også