DI dadler mediemonopoler

Lavere licens til DR og salg af TV 2 er nogle af de midler, som Dansk Industri opfordrer til at tage i brug for at styrke kommercielle medier.
MediaWatch

Dansk Industri er klar med et oplæg til næste års politiske forhandlinger om et nyt medieforlig. Opfordringen lyder, at DR's licens skal reduceres med minimum 12 pct., og DR skal udlicitere langt mere af sin produktion. Derudover skal et salg af TV 2 sættes i værk.

"Det er de seneste år blevet endnu sværere at være privat udbyder på mediemarkedet. Men hvis man vil have en dansk indholdsindustri, så må man også give den plads," siger Tom Togsverd, direktør i DI's branchefællesskab ITEK, der inkluderer flere private medievirksomheder, til Børsen.

Opråbet skyldes dels problemerne på radiomarkedet, hvor både Sky, Talpa med Radio 100FM og TV 2 Radio er bukket under. Samme udvikling risikerer tv-markedet, hvor DR breder sig og senest har lanceret fire nye kanaler, mener John Robert Kristensen, chefkonsulent i ITEK, ifølge Børsen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også