Bedre koordinering af hele DR-radio

Ny kanalchef for DR-radio prioriterer produktudvikling af digitale radiokanaler og tættere koordinering mellem alle DR's musikbårne kanaler.
Per Fanefjord Laursen

Danmarks største radiostationer, P3 og P4, skal i højere grad tilrettelægges i forhold til hinanden, lover Ole Mølgaard. Han er ny kanalchef for P4, P3 og samtlige DAB og web-kanaler i DR Medier, der fortsat fremover står for medie- og programstrategien, mens indholdsstrategien ligger i de fire nye direktørområder.

"Dermed sikrer vi, at de bliver tilrettelagt komplementært, og at DR med sine brede kanaler har tilbud til hele Danmarks befolkning," siger han.

Den nye DR-organisation signalerer samtidig, at DR nu vil indtænke de mange digitale radiokanaler i forhold P3 og P4. Ole Mølgaard løfter ikke sløret for konkrete tanker, men siger:

"DAB er fremtidens vigtigste radioplatform, så opgaven bliver fortsat at udvikle DAB kanalerne, således at de komplementere det eksisterende radioudbud. DAB-kanaler skal udvikles sig til at være egentlige radiokanaler, en proces som vi er godt i gang med, og som vi i den kommende tid vil sætte yderligere turbo på," siger han.

I dag har en tredjedel af husstandene mindst én DAB radio.

Ole Mølgaard peger på, at DAB-brandet 'P5' i løbet af det sidste år er blevet udviklet til at være en egentlig radiokanal, med egne værter, nye programmer og sin helt egen musikprofil for de ældste danskere.

Mens Ole Mølgaard har fået posten som chef for P4, P3, DAB og web-kanaler i DR Medier, er P1 under Anders Kinch-Jensen i DR Medier og P2 under Torben Schmidt Hansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også