Lønnedgang for nye DR-chefer

Fyringsrunden blandt DR's chefer har også til formål at sænke lønniveauet i de nye chefkontrakter.
Tine Brødegaard Hansen

Ud over at en femtedel af chefstillingerne i DR bliver nedlagt, viser de nye kontrakter for de ansatte, der fortsat skal være chefer, også, at lønniveauet for chefer ryger ned.

"DR er en fantastisk og attraktiv arbejdsplads, så mange chefer vil gerne blive. Men de bliver billigere for DR, end dem der er der nu," siger næstformand i DR's Chefforening, Lise Skovgård.

Hun vil ikke komme nærmere ind på, hvor meget lavere det nye lønniveau præcist er, men det har ikke været til diskussion.

"Ledelsen har ikke lagt op til lønforhandlinger. Cheferne har fået en kontrakt, som de typisk har haft mindre end 24 timer til at vælge, om de vil skrive under på," siger Lise Skovgård og tilføjer:

"På baggrund af den fyringsrunde, der er i gang, vil mange jo nok være fristet til at sige ja, selvom lønniveauet er lavere."

I DR's pressemeddelelse om fyringsrunden, forlød det, at DR ville få en mindre økonomisk gevinst ud af omstruktureringerne, som vil gå til bedre public service.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også