TV3 sænker priserne til faste kunder

TV3-gruppens modsvar til TV 2s prisudspil er en solid dobbelt-rabat for tiltrække og fastholde sine årsaftalekunder.
Per Fanefjord Laursen

TV3-gruppen har netop præsenteret annoncemarkedet for sine priser og betingelser for 2010.

Det har givetvis været en sværere fødsel i år, da TV3 har været tvunget til at forholde sig til, at TV 2 leverede et nyskabende udspil i sidste uge.

TV3 har valgt at sænke priserne på alle målgrupper med 1-7 procent og tilmed sænke prisen yderligere i særlige uger over året.

TV Director Finn Kristensen, Mediacom, vurderer, at TV3 har gjort det eneste fornuftige, markedet og situationen taget i betragtning.

"I 2009 har det for de fleste annoncører bedst kunnet betale sig at forhandle kampagnepriser fra gang til gang. Ved at sænke både listepriser og samtidig forøge rabatter til årsaftalekunder, forsøger Viasat at tilpasse deres prisliste til markedet, således at flere annoncører vil finde det opportunt at indgå faste aftaler frem for ad hoc-forhandlingerne."

Prisfald på syv procent
Det er i hvert fald TV3s ønske, men der er ingen garantier.

"Det er som altid de enkelte forhandlinger, der vil vise, om markedet er indstillet på at gå tilbage til de faste rammer med årsaftaler - som landet ligger, vil vi tillade os at tvivle."

TV3 forsøger at stimulere annoncørerne til igen at satse på årsaftaler ved at give ekstra rabat til årsaftalekunder, der samtidig øger budgetandelen hos TV3. Det samlede prisfald er helt afhængigt af målgrupper og kampagnetiming, men helt overordnet set ligger der et gennemsnitligt prisfald på ca 7 procent, vurderer Mediacoms TV Director..

Det kunne være spændende, hvis TV3 havde indført en online-auktion af trp'er, som TV 2 Zulu har gjort, men det ville have krævet en fundamental ændring af deres struktur og har næppe nogensinde været overvejet, spår han.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også