Palle Steffensen annullerer DR-jobskifte

Omstruktureringerne i DR betyder, at Palle Steffensen ikke længere har lyst til at være ny chefredaktør.
MediaWatch

TV-Avisens tidligere redaktionschef, Palle Steffensen, vender alligevel ikke tilbage til DR, fortæller journalisten.dk.

For en måned siden blev det ellers offentliggjort, at Palle Steffensen, som også nåede at være konstitueret kanalchef for DR1, sidst han var i DR, ville skifte tilværelsen som kommunikationsrådgiver ud med stillingen som chefredaktør for P3, P4 og Radioavisen. Men omlægningerne i DR har kølet interessen.

”Der vil blive skubbet noget magt op i direktørstillingerne, som før lå i chefredaktionen, og det er det, der får mig til at tænke, at jobbet ikke længere er noget for mig,” siger Palle Steffensen til journalisten.dk.

Derfor har han besluttet at sige op, inden han starter i jobbet, rapporterer DR's medarbejderblad, DRåben.

”Der var været god dialog mellem DR og mig hele vejen, og det her sker helt uden konflikt. Det var bare ikke de vilkår, jeg skrev under på, og jeg kan ikke rigtig se mig selv i den nye magtfordeling,” siger Palle Steffensen til journalisten.dk.

- TGF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også