Radio- og tv-nævnet revser TV 2 og Statsministeriet

Statsministeriets kampagnefilm op til forårets afstemning om tronfølgen var politisk, og TV 2 brød loven ved at vise den, lyder det fra Radio- og tv-nævnet.

Det var politisk reklame, Statsministeriet diskede op med i den kampagnefilm, ministeriet fik produceret op til tronfølgeafstemningen, og som blev vist på TV 2 flere gange.
 
Det konkluderer Radio- og tv-nævnet ifølge Ritzau. Ifølge nævnet havde filmen den politiske agenda at få danskerne til at stemme ja til ligestilling i tronfølgen.

Enhedslistens Per Clausen klagede i foråret over TV 2 til Radio- og tv-nævnet, og nævnet giver Clausen medhold og kritiserer TV 2, der ikke må vise politiske reklamer, for at have bragt filmen.

Også DR viste filmen. Per Clausen mener sagen er pinlig for begge tv-stationer, men retter primært skytset mod Statsministeriet.

"Og jeg er da bekymret for, om Statsministeriet også vil blande sig i kommende folkeafstemninger om for eksempel EU," siger han til Ritzau.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også