Eyeworks hyrer underholdningschef fra Blu

Ask Greiffenberg bliver underholdningschef på Eyeworks Denmark. Han skal styrke selskabets underholdningsprofil.
MediaWatch

Eyeworks' nye underholdningschef Ask Greiffenberg kommer fra Blu, hvor han senest har været producent på DR's Talent 2009, skriver Eyeworks i en pressemeddelelse.Han begynder sit nye jo 1. december.

Ask Greiffenberg skal videreudvikle underholdningsområdet på Eyeworks ved at udvikle, sælge og producere underholdningsprogrammer i samarbejde med de øvrige producenter under ledelse af Bjarne Bo Berthelsen.

"Vi er rigtig glade for, at Ask har sagt ja til opgaven med at udvikle underholdningsområdet på Eyeworks. Ask er knalddygtig. Det har han senest bevist som producent på Talent 2009, som under hans ledelse er blevet en endnu større succes. Ansættelsen af Ask er et vigtigt skridt i Eyeworks’ ambition om at blive en seriøs spiller på underholdningsområdet”, siger Esben Halding, adm. direktør i Eyeworks Denmark A/S.

I et interview med MediaWatch tidligere på året, uddybede Esben Halding Eyeworks ambitioner inden for blandt andet underholdningsområdet.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også