Lotte Bundsgård til TV 2 Fyn

Den tidligere politiske ordfører for Socialdemokraterne bliver vært og reporter på det nye TV 2 Fyn+.

TV 2 Fyn har styrket ny værtsholdet med det tidligere folketingsmedlem, Lotte Bundgaard, 36.

Lotte Bundsgaard bliver en del af det nye TV 2 Fyn+, der går i luften ved overgangen til digital-tv 1. november, hvor TV 2 regionerne får en times ekstra sendetid. Her skal hun bl.a. hver onsdag sætte fokus på arbejdslivet i det fynske i programmet 'På job', der vises onsdage kl. 20 - første gang onsdag d. 4. november.

Indtil foråret 2006 var Lotte Bundsgaard politisk ordfører for Socialdemokraterne. Hun blev medlem af Folketinget i 1998, men meddelte i foråret 2007, at hun ikke ville genopstille ved næste folketingsvalg (i november samme år), men i stedet ville uddanne sig som journalist ved Syddansk Universitet.

Her er hun fortsat studerende på journalistuddannelsens overbygning - Socialdemokratiet har hun i mellemtiden meldt sig ud af.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også