Livvagterne i kamp om Emmy

DR Drama er endnu en gang blevet nomineret til en Emmy - dels for dramaserien Livvagterne, dels for børne- og ungdomsserien, Mille.

Emmy-nomineringer er efterhånden blevet standard hos DR Drama.

Tidligere på dagen blev årets nomineringer afsløret i Cannes, og DR er igen i år med i konkurrencen, denne gang for to dramaproduktioner. Det gælder 'Livvagterne', der er nomineret i kategorien 'Bedste dramaserie' og serien 'Mille' i kategorien ’Bedste børne- og ungdomsdrama’.

"Gennem de syv år, DR har deltaget i International Emmy Awards, har vi hidtil opnået flotte resultater med fire priser og adskillige nomineringer for vores dramaserier for voksne. Og nu er det for første gang lykkedes at få en nominering for børne- og ungdomsdramatik. Tilsammen ser jeg det som et udtryk for vores klare satsning på tv-drama af højeste kvalitet,"siger DR's mediedirektør Lars Grarup, der også sidder med i bestyrelsen bag prisuddelingen.

DR sikrede sig den første Emmy i 2002 for ’Rejseholdet’, mens ’Nikolaj og Julie’ løb med hæderen i 2003. I 2004 var ’Krøniken’ nomineret, og i 2005 fik DR både en Emmy for ’Ørnen’ og for ’Unge Andersen’, som Nordisk Film producerede for DR. ’Forbrydelsen’ har været nomineret én gang i 2007 og to gange i 2008, for henholdsvis ’Bedste tv-drama’ og ’Bedste kvindelige skuespiller’ (Sofie Gråbøl).

Årets Emmy Awards finder sted ved en stor gallafest mandag 23. november i New York som led i tv-festivalen Emmy Festival. Bag festival og prisfest står The International Academy for Film- and Television Arts & Sciences (IATA).

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også