Perfekt seerstart til 'Forbrydelsen II'

Seerne har ikke tabt loyaliten til DR1's dramaer og fascinationen af 'Forbrydelsen's mørke univers.
Per Fanefjord Laursen

DR1's premiere på 'Forbrydelsen II' tiltrak 1.705.580 seere søndag aften. Det er godt ti procent flere end 1. afsnit i 1. sæson, der lå på 1.546.830 seere.

Stigningen kan skyldes store forventninger og loyalitet, men også det faktum, at danskernes tv-sening er øget betydeligt i år, vurderer mediabureauet Mediaedge:cia.

Første omgang af 'Forbrydelsen' endte med at arbejde sig op imod de 2.5 mio seere, da dramaet kulminerede i løbet af 2007.

DR1's dramaer er generelt forvænt med meget store seetal, men der findes undtagelser. 

Dramaserien 'Forestillinger' af Per Fly blev rost til skyerne af anmelderne, men faldt ned i godt 500.000 seere i samme timeslot.

Kilde: Gallup, Mediaedge:cia 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også