Anders Breinholt med i tegnefilm

Vært på TV 2's Go'morgen Danmark, Anders Breinholt, skal lægge stemme til en figur i tegnefilms-serien 'Svampebob Firkant' på Nickelodeon.
MediaWatch

"Go'morgen Danmark-værten hiver de mørke sider frem i en specialudgave af Svampebob Firkant," skriver børnekanalen Nickelodeon i en pressemeddelelse.

Anders Breinholt, der udover at være vært på TV 2's morgen-tv også er kendt fra P3's 'De sorte spejdere' skal spille "en hårdkogt bandeleder" i et afsnit af tegnefilms-serien 'Svampebob Firkant'.

”Jeg har aldrig lagt stemme til tegnefilm før, så det er da helt perfekt at lægge ud med at være en indædt bandeleder i Svampebob Firkant,” siger Anders Breinholt.

Specialudgaven bliver sendt i forbindelse med Svampebob Firkants 10-års fødselsdag, der bliver fejret hele året på Nickelodeon.

Episoden, ’Hvem Bob Hva’ For En Kant?’, bliver sendt lørdag den 26. september kl. 8.20 på Nickelodeon.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også