Palle Strøm: Analogt sluk stor udfordring

Efterårets største tv-spil handler om kampen om digital-tv kunderne, mener TV 2's programchef, Palle Strøm.

Alle tv-stationer opruster på drama og egenproduktioner i efteråret - men efterårets største tv-drama handler om det analoge sluk og kampen om de tv-kunder, der nu skal ud og finde en ny distributionsform, siger TV 2's programdirektør Palle Strøm i et interview i Berlingske Tidende.

"For TV 2 er det analoge sluk den største udfordring siden 1988. Det gælder for hele tv-markedet, og derfor ser vi de mange egenproduktioner lige nu. De store tv-selskaber, som ejer vores kommercielle konkurrenter, TV3, Kanal 4, osv. lægger op til det store valg. Omkring én million danskere, eller 18 procent af husstandene, skal ud og vælge en ny distributionsform, fordi de ikke længere kan se tv fra deres stueantenne. Det er noget, der er mange penge i. Alle prøver derfor at vinde seerne over på deres platform. Det er et meget stort tv-spil."

Selv har TV 2 skruet helt op for tv-serierne og dramasatsningen i efteråret med den unge "Store drømme", den sjove "Lærkevej" og den spændende "Blekingegadebanden".

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også